Loven om forbud mod illegal skovhugst (Illegal Logging Prohibition Act, ILP) trådte i kraft i november 2012. Den er udviklet for at understøtte lovlig handel med træ, hvilket den gør ved at forhindre ulovlige træprodukter i at komme ind på det australske marked.

Følgende handlinger udgør lovovertrædelser i henhold til ILP-loven:

  • Import af træ og træprodukter, der indeholder ulovligt træ.
  • Forarbejdelse af australsk råtømmer, der er blevet ulovligt fældet.

 

 

Products

ILP-loven definerer ulovligt træ og træprodukter som “… tømmer fældet i strid med gældende lovgivning på stedet (i og udenfor Australien), hvor træet er fældet.

Detaljerne omkring due diligence-processen er fastlagt i en bestemmelse, der trådte i kraft i november 2014, og som også indeholder en liste over produkter, der er omfattet af loven.

 

 

Importører af regulerede træprodukter er forpligtede til at implementere et due diligence-system. Systemet skal dække følgende hovedelementer:

  1. Indsamling af oplysninger til at fastslå, om der er risiko for, at træet der indkøbes er ulovligt fældet.
  2. Identifikation og vurdering af risikoen for at tømmeret er ulovligt fældet.
  3. Risikobegrænsning, om nødvendigt.

I praksis ligner due diligence-kravene meget kravene i EU’s tømmerforordning, EUTR.

 

Download den australske “Illegal Logging Prohibition Act”

Læs mere på den australske regerings hjemmeside