
Fra og med d. 19. april 2017 udfører NEPCon atter FSC-certificeringsarbejde uden restriktioner i Rusland, og suspensionen af vores FSC-akkreditering i Rusland er blevet løftet.
Vi er også i diskussioner med Sustainable Biomass Program (SBP) for at lette ophævelsen af vores suspension i Rusland, der skyldtes de skridt, som ASI (Accreditation Services International) tog i forhold til vores FSC-akkreditering. Som vi meddelte på suspensionstidspunktet, er vores SBP-godkendelse afhængig af vores FSC-akkrediteringsstatus; derfor blev SBP tvunget til at suspendere os fra at optage nye SBP-klienter i Rusland, mens denne sag blev løst. Da FSC-suspensionen nu er løftet, forventer vi, at vores SBP-godkendelse også snart genetableres.
Vores FSC-tilsynsorgan har bekræftet, at vi igen må tilbyde hele spektret af FSC-tjenester i Rusland. Du kan se en oversigt over processen i løbet af de sidste måneder i denne tidslinje eller på vores FAQ-side om sagen. Offentlig kommunikation af disse oplysninger blev udsat indtil i dag (d. 21. april) på ASI's anmodning.
Som du ved, var vi uenige med de skridt, som ASI tog. Du kan finde begrundelsen her. Vi vil løbende opdatere vores hjemmeside med alle yderligere udviklinger i denne sag, som vi er i stand til at dele.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din sædvanlige NEPCon-kontaktperson eller vores lokale kontorer.
Opdateret den 24. april 2017: SBP-suspensionen blev løftet den 21. april 2017. Læs SBP's meddelelse her.