Se hvordan vi har organiseret os. Mød vores administrerende direktør, certificeringsdirektør og bestyrelse.
Organisationsstruktur
Assurance finansieres via gebyr for serviceindtægter i forbindelse med udførelse af certificerings- og verifikationsevalueringer og audits.
Bestyrelse
Vores bestyrelse vejleder og overvåger vores aktiviteter, og er involvret i den strategiske planlægning og beslutningstagning. Bestyrelsen omfatter eksperter inden for virksomhedsadministration, organisationsudvikling, finansielle og juridiske spørgsmål samt naturbevaring, certificering og borgerinddragelse.
Nicolai Andreas Clausen, Formand
Advokat og partner, Lou Advokatfirma
Nicolai har indgående erfaring med at rådgive virksomheder om selskabsret. Han er, blandt andre, specialiseret inden for områder relateret til aftaleret, virksomhedsstrukturer, virksomhedsoverdragelse, immaterielle rettigheder og fast ejendom.
Nicolai har haft formandsposten i vores bestyrelse siden 2001.
Jacob A. Sterling, Bestyrelsesmedlem
Ledende Direktør, Head of Ocean Decarbonisation and Innovation, Mærsk Line
Jacob står i øjeblikket i spidsen for dekarboniseringen af Maersks shippingaktiviteter ved at drive innovation inden for brændstoffer og nye teknologier.
Før sin nuværende rolle var han chef for bæredygtighed i Mærsk Line, hvor han bl.a. arbejdede for at reducere CO2-udledning og implementere et stigende brug af FSC-certificeret gulvbrædder i Maersk-containere.
Han har været medlem af vores bestyrelse siden 2017 og næstformand siden 2022.
Tasso Azevedo, Board Member
MapBiomas, Princeton University, SEEG/ Observatorio do Clima
Tasso er en af koordinatorerne af SEEG-netværket (System for Estimation of Green House Gases Emissions) samt MapBiomas, en platform til at producere årlige kort over jorddække og arealanvendelse for hele lande gennem et multinationalt samarbejde.
Han er uddannet skovbrugingeniør ved ESALQ/USP og var grundlægger og direktør for Institute of Forest and Agriculture Management and Certification (Imaflora), den største FSC- og SAN-certifikatudbyder i Brasilien.
Tasso var grundlægger af og direktør for Institute of Forest and Agriculture Management and Certification (Imaflora), Brasiliens største FSC- og SAN-certificator. Derudover var Tasso direktør for National Forest Programme ved Ministry of Environment.
Han har været bestyrelsesmedlem siden 2018.
Ida Theilade, Bestyrelsesmedlem
Professor i etnobotanik og tropisk skovforvaltning, Københavns Universitet
Hun har i de sidste 25 år arbejdet med forvaltning og bevarelse af de tropiske skove med primære interesser inden for områderne oprindelige folks viden og forvaltning af naturressourcer. Hun er også konsulent på bevaringsplanlægning, REDD + samt regnskovsrehabilitering og medlem af IUCN Species Survival Commission om truede træer.
Ida har også været med til at udvikle en app, der hjælper lokale skovpatruljer med at dokumentere og forhindre ulovlig skovhugst i Cambodja. Initiativet har vist, at lokale befolkninger kan spille en vigtig rolle i overvågning og beskyttelse af miljøet. For dette har Ida og hendes projektpartnere i 2015 modtaget FN's Equator Prize.
Ida har været medlem af vores bestyrelse siden 2019.
Catur Utami Dewi
Global Rice Program Coordinator, Rikolto
Dewi er Global Rice Program Coordinator for Rikolto, en international netværksorganisation, der arbejder i 17 lande for en bæredygtig indkomst for landmænd og ernæringsrigtig mad til en overkommelig pris for alle. Dewi fører tilsyn med risprogrammerne i 9 lande i Asien og Afrika, herunder design og implementering af strategiske planer.
Fra 2014 har Dewi koordineret planlægning, læring og ansvarlighed for Rikolto i Indonesien. I 2016 blev hun udnævnt til programdirektør og i 2019 som regionsdirektør, hvor hun ledede organisationen og ledede programmerne om bæredygtig og kvalitetssikret ris, kakao, kaffe, kanel og tang. Hun er medlem af Rikoltos internationale ledelsesteam.
Dewi har været medlem af bestyrelsen siden 2021
Saúl Blanco Sosa, Bestyrelsesmedlem
Sustainable Travel Services Manager, Preferred by Nature
Saúl er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Saul tiltrådte Preferred by Nature i 2018 (som en del af erhvervelsen af Rainforest Alliance-certificeringsenheden). Han er ansvarlig for at udvikle og styre Preferred by Nature's strategi for at engagere og fremme bæredygtighed og SDG'er inden for turistsektoren. Saúl er også senior auditor for vores bæredygtige turismecertificeringsydelser, og han er bl.a. også en del af det team, som arbejdede på at udvikle Preferred by Nature's nye brandidentitet.
Han har arbejdet for forskellige organisationer, såsom The Development Foundation of Guatemala - FUNDESA, The Guatemala Tourism Board, USAID Guatemala, Counterpart International og Rainforest Alliance, både som konsulent og som teamleder for forskellige turismeprojekter, hvor han har designet og faciliteret kurser i bæredygtig turisme og udviklet værktøjer til at måle virkningerne af bæredygtig praksis inden for rejsesektoren.
Saúl har været bestyrelsesmedlem siden 2020.
Aneeka Malik, Bestyrelsesmedlem
Senior Specialist, Forsyningskæder, Preferred by Nature
Aneeka er valgt af vores medarbejdere. Hun kom til Preferred by Nature i 2018 og arbejdede før fusionen hos Rainforest Alliance i otte år. Aneeka er en erfaring auditor i adskillige Chain of Custody-standarder inden for skovbrug og landbrug. Hun fungerer som vidneauditor og er underviser for ekspertkurser for FSC- og PEFC- Chain of Custody-kurser.
Aneeka begyndte sin karriere som journalist om skovbrugsspørgsmål i en lokal NGO i Dhaka, Bangladesh, og blev interesseret i krydsfeltet mellem skovbrug, industri og mennesker. Hun arbejdede derefter på kulstofkreditprojekter i Danmark under et UNEP-praktikophold og i Canada under ICLEI, før hun fandt sit hjem i certificering.
Aneeka har været medlem af Bestyrelsen siden 2021.
Leif Christensen
Adjunkt – Institut for Regnskab, Copenhagen Business School
Leif er statsautoriseret finansrevisor og har fra 1983 arbejdet som revisor og konsulent, inklusiv 15 år som PwC partner. Han har arbejdet på Copenhagen Business School i over 20 år, hvor han har fokuseret på regnskab, risikostyring og revision.
I 2013 begyndte Leif et forskningsprojekt om optimeringen af interne kontroller. Projektet omfatter en undersøgelse af forholdet mellem revisors indflydelse på virksomhedens beslutninger vedrørende omfanget og antallet af interne kontroller.
Leif er også censor inden for området Erhvervsøkonomi, og underviser i regnskab på Københavns Universitet.
Leif har været medlem af vores bestyrelse siden 2022.
Amparo Aswin
Head of Supply Chain and Logistics Industry Solutions APAC, Google Cloud
Amparo er en leder inden for transformation af forsyningskæder med 25+ års erfaring fra hele verden hos Unilever og Google. Hun brænder for at nytænke bæredygtige værdikæder ved hjælp af teknologi og hjælper organisationer med at løse transformationsudfordringer og frigøre vækstmuligheder.
Amparo er blandt andet blevet anerkendt som en af Top 100 Leaders in Supply Chain (2021) og Top 100 Women in Supply Chain (2021) af Supply Chain Digital, samt som en af de 100 Most Influential Women in Supply Chain (2020, 2022) af B2G Consulting.
Amparo har været medlem af Bestyrelsen siden 2023.
Maiprae Loyen
Administrerende Direktør hos AGRIAC
Mai er ekspert i at engagere små gummibønder i bæredygtighedsinitiativer, Forest Stewardship CouncilTM (FSCTM)-certificering og forsyningskæder. I 2019 grundlagde hun AGRIAC for at forbedre livet for små gummiplantagebønder i det sydlige Thailand. Hendes virksomhed opnåede FSC-certifikatet i 2020 og har siden arbejdet tæt sammen med småbønderne for at sikre produkter af høj kvalitet, fremme skovforvaltning og forbedre arbejdsforholdene.
Med over 20 års erfaring i gummiindustrien tilbyder Mai praktisk indsigt i marken om at motivere småbønder til at deltage i bæredygtighedsinitiativer og udnytte teknologi til at engagere sig med dem.
Mai har været medlem af Bestyrelsen siden 2023.
Senior Management
Peter Feilberg
Executive Director
Vores administrerende direktør styrer Preferred by Nature mod vores mission og mål. Hans erfaring og visionære tænkning har gjort ham til en respekteret stemme inden for blandt andet skovcertificering. Derfor optræder Peter jævnligt ved globale events og bidrager løbende bag kulisserne som medlem af en række internationale tænketanke og arbejdsgrupper, der håndterer kritiske områder lige fra FSC Controllled Wood til omlægning af akkrediteringssystemer.
Jonathan Jickling
Senior Director of Projects and Solutions
Jon leder Afdelingen for Projekter og Løsninger, som understøtter virksomhedernes bestræbelser på at sikre bæredygtige sourcing-metoder på globalt plan. Desuden er afdelingen ansvarlig for gennemførelsen af donorfinansierede projekter.
Ngan Nguyen Thuy
Finance Director
Ngan er ansvarlig for at lede de finansielle aktiviteter i Preferred by Nature. Hendes rolle omfatter også at sikre, at alle nødvendige finansielle oplysninger er tilgængelige for at kunne foretage og håndtere den årlige finansielle audit.
Sandra Razanamandranto
Market and Development Director
Sandra leder Preferred by Nature’s Markeds- og Udviklingsafdeling og er ansvarlig for at fremme Preferred by Nature's aktiviteter på verdensplan. Hun støtter også organisationens markedsføringsindsats i regionerne.
Janis Pocs
Director of Operations Support
Som direktør for driftssupport fører Janis tilsyn med alle supportsystemer for at sikre en effektiv drift.
Hando Hain
Director of Strategy and Innovation
Hando er ansvarlig for at lede udviklingen af nye tjenester og koordinere strategiudviklingen. Hans afdeling arbejder også med overvågning af virkningerne, uddannelsesprogrammet, levering af offentlige uddannelseskurser, og it- og teknologirelaterede aspekter. Nogle af de igangværende tjenester omfatter bæredygtige rejser og klimarelaterede tjenester. Denne afdeling er også hjemsted for The Long Run-programmet, der fokuserer på bevarelse i provate beskyttede områder.
Justinas Janulaitis
Senior Director of Forestry
Justinas leder og overvåger Preferred by Nature-certificeringsenhedens levering af alle certificeringstjenester som Forestry Senior Director. Han støtter forretningsplanlægning, markedsudvikling og effektiv servicestyring på tværs af alle vores kontorer.
Tigran Martirosyan
Senior Quality Manager
Tigran er ansvarlig for Preferred by Nature's kvalitetsstyringssystem og sikrer, at alle vores aktiviteter er i overensstemmelse med vores egne politikker og eventuelle krav til akkrediteringssystemet.
Ariel Zorrilla
Director of Agriculture
Ariel fører tilsyn med den overordnede implementering af Preferred by Nature’s landbrugscertificeringstjenester, herunder Rainforest Alliance Sustainable Agriculture Standard, EUBT, SRP, C.A.F.E. Practices; BCI, RSPO og UTZ. Hans ansvarsområder omfatter bl.a. auditering, auditstyring og koordinering i flere lande, vedligeholde relationer med vigtige kunder, ejere af certificeringsordninger og interessenter samt udvikling af nye landbrugsordninger for organisationen.
Uvildighedskomité
Vores uvildighedskomité hjælper med at sikre uvildighed og objektivitet i alle Preferred by Nature's certificerings- og verificeringsaktiviteter.
Anders Hildeman - skovbrugssektoren
Anders’ erhvervserfaring spænder over skovforvaltning, lovgivnings- og miljømæssige forhold, kommunikation og ledelse af udviklingsprojekter. Han er uddannet skovfoged, og hans karriere er hovedsagelig forbundet med skovbrug, træforarbejdningsindustrien og papirmasse. og papirindustrien. Han har erfaring med at lede netværk/matrix-organisationer og har opnået gode resultater. Gennem sine tidligere jobs har han samlet stor erfaring med at interagere med kunder, fagforeninger, politikere, ikke-statslige organisationer eller finansielle institutioner.
Nolan Quiros - landbrugssektoren
Nolan Quiros er advokat og har studeret landbrugsøkonomi. Han afsluttede sin ph.d. på Oklahoma State University, USA, med fokus på Natural Resources Management og har også afsluttet en mastergrad i Comparative Law ved American University, Washington D.C, USA. Nolan er baseret i en lille landsby, der hedder Atenas, som ligger omkring 30 km fra San Jose, hovedstaden i Costa Rica. Han har arbejdet som forsker for USDA og som markedsanalytiker for et amerikansk gødningsfirma. Desuden har han også fungeret som feltforsker for Boston University, universitetsprofessor i USA og Costa Rica, og som international konsulent i forbindelse med beregninger af CO2-aftryk og vandaftryk. I løbet af de sidste fem år har Nolan arbejdet for et bananproducerende firma, hvor han varetager tredjepartscertificeringer, sociale og arbejdsmæssige spørgsmål og detailhandlerforbindelser med 72 gårde i syv forskellige lande i Latinamerika.
Katrin Oswald - klimasektoren
Baseret i Schweiz er Katrin Oswald en passioneret ekspert i klima- og bæredygtighedsspørgsmål – med mere end ti års erfaring i politik- og strategiudvikling samt internationale implementeringer. På tværs af både den offentlige og private sektor har Katrin været involveret i flere internationale bevarings- og udviklingsorganisationer med et stærkt og aktivt netværk i klimasektoren.
Samantha Bray - bæredygtig rejsesektor
Samantha Bray er baseret i South Carolina, USA. Som kandidat fra George Washington University's Master of Tourism Administration-program anerkender hun den utrolige magt, som rejser spiller i forhold til at forme mennesker og steder – på godt og ondt. Hendes passion for denne enorme og nuancerede industri har drevet Samantha til at bidrage til at hjælpe destinationer og virksomheder med at bruge turisme som et værktøj til at opretholde og forbedre deres kultur, miljø, økonomi og lokalsamfundets medlemmers velvære.